Visionen

Vallensbæk Stationstorv er centralt placeret i Vallensbæk Kommune ved S-togs stationen. Stationstorvet, som blev bygget i 1979, vil over det kommende år undergå en væsentlig ombygning og udvidelse, for at fremstå moderne og tidssvarende.

Vallensbæk Kommune er placeret midt i det befolkningstætte område sydvest for København med Ishøj, Brøndby, Albertslund og Tåstrup som abokommuner og et samlet kundeunderlag på 145.584 indbyggere.

Det nye Vallensbæk Stationstorv vil fremstå som det naturlige samlingspunkt med et attraktivt byrum med butiks-, forretnings- og kulturliv. Gode tilkørselsforhold, parkeringspladser, S-tog, busser, Rådhus, bibliotek, en stor dagligvareenhed, 22 butikker samt diverse services vil sikre en stor og stabil kundetrafik.

Vallensbæk Kommune, som igennem en lang årrække har været konservativ kommune, har stærke visioner om, at være en attraktiv kommune for nye borgere – "Det hele menneske i fremtidens boligby".